De Grønne Busser 2, Banegårdspladsen - Linie 14 Ekstra (Grøn Koncert)

21. juli 2007

De Grønne Busser 2, Banegårdspladsen - Linie 14 Ekstra (Grøn Koncert)

Her er beviset på at Århus ikke vil kunne fungere, hvis folk går ind foran i bussen! Busserne kommer til at holde i lange køer, som tager evigheder om at komme fra stoppestedet. Ja, byen er slet ikke bygget til det. Disse busser måtte holde halvt ude i lyskrydset bagved i 6 minutter for at alle kunne billeteres... Det vil aldrig kunne fungere til daglig! Det ville tage ca 30-60 sekunder at fylde denne bus, med selvbilletering på midterperron, men her tog det ca. 6 minutter!

Privatejede busser som sporvejslinier! Helt nyt, helt forkert for en århusianer!

De Grønne Busser, Svidt, Todbjerg og Århus Sporveje kørte i år sammen de mange ekstrabusser på linie 14 fra Park Allé til Grøn Koncert på Vestereng. For århusianerne var det meget mærkeligt at der var indsat blå rutebiler på bybusserne og folk forsøgte naturligvis at gå ind af midterdørene...

Grøn Koncert har været på Vestereng i Skejby, hvert år siden 1987 (kun afbrudt to år, hvor det var på nærliggende Kirstinemindes Flyveplads) og Århus Sporveje har kørt disse ekstrature på deres linier alle årene! I de sidste mange år har der udelukkende været ledbusser på disse ture.

De Grønne Busser 2 er en Volvo B12MA-55/Säffle, der her ses som ekstra linie 14 på Banegårdspladsen. Dette er første gang der kører B12MA ledbusser på bybuslinier i Århus.

Du er her: http://petersbusside.dk/billede.php?id=864
© 1999 - 2024 Peter Berggrén Brandsen - Peters Busside