13. juni 2007
Wulff Bus 3252, Nordre Ringgade, Århus
Ved Århus Amts 2. udbuds start 28. maj 2000 overtog Wulff Bus en stor del af rutebilkørselen til og på Djursland fra Combus, Fris Busser og Voldum Busselskab. 1. juli 2007 overgår alle ruterne til Veolia Transport i forbindelse med Århus Amts 4. udbud. <br><br> Til den nyvundne kørsel indsatte Wulff Bus i 2000 og 2001 bl.a. 30 nye Scania Omniline IL94IB/DAB (nr. 251-280, senere omnummereret til 3235-3264). Her ses vogn 3252 (oprindelig vogn 268) som rute 119 i Århus ved universitetet på vej mod Rutebilstationen.