24. marts 2007
Nedlagt endestation: Nydamsvej - Linie 3, 3A
Billedet af standeren på endestationen mens den endnu var i brug - Man nåede at sætte en af de nye op...

I brug:
1959 - 1972/3, linie 3A (kun i vinterkøreplaner)
1967 - 2007, linie 3

Hvad er der nu:
Vendeplads ligger der endnu

Hvor kan man se den:
Linie 11, 12 & 53 forbi i dag og har stoppestedet "Nydamsvej" ved siden af.

Nydamsvej er en endestation som er opstået i 1959, da myldretidslinie 3A blev oprettet, som supplement i vinterkøreplanerne til de ordinære afgange på linie 3, som endte på Niels Ebbesens Plads (hvor Vorregårds Allé møder Vejlby Ringvej) og på Brendstrupvej/Hasle Ringvej. Jeg er usikker på om endestationen helt fra 1959 har ligget lige præcis her eller den er blevet rykket en smule. Fra 1967 betjentes endestationen hele året, da den ordinære linie 3 fik fordelt sine afgange til de to førnævnte endestationer og Nydamsvej. Endestationen har siden haft en stor benyttelse - således havde linie 3 fx 10 minuttersdrift hertil i 1985, hvilket forklarer at der er markeret 3 baner op.

Området har siden haft flere linier der betjente området, således har fx linie 2, 3, 11, 12, 13, 22, 32, 53, 54, 93 & 94 haft stop her omkring på forskellige tidspunkter - pr 25/3-2007 er der dog ingen der ender på Nydamsvej mere.