Volvo B5L 7700 Hybrid-demobus, v. Midttrafik i Holme

06. maj 2009

Volvo B5L 7700 Hybrid-demobus, v. Midttrafik i Holme

I foråret 2009 havde Volvo denne Volvo B5L 7700 Hybrid på demonstrationstur rundt i Danmark. Den besøgte således både Movia, Fynbus og Midttrafik. 6. maj fremviste Volvo den for Midttrafik. Her ses hybridbussen på Midttrafiks parkeringsplads ved deres hovedkvarter i Holme Industriby.

En sådan 7700-hybridbus er indrettet med både diesel- og elmotor, der samarbejder, men er uafhængige. Energien fra de mange nedbremsninger, som bybuskørsel byder på, genbruger bussen til at drive elmotoren. Denne elmotor bruges til acceleration. Når bussen standser ved fx et stop eller et lyskryds, så slukker dieselmotoren. Når chaufføren så sætter igang, så er det elmotoren der tager over til at begynde med, indtil ca. 20km/t, så starter dieselmotoren og bussen forsætter på den. Bussen har I-shift gear.

Indretningsmæssigt ligner den de fleste almindelige nutidige lavgulvsbusser, fx MAN Lion's City, Scania OmniCity og naturligvis den almindelige Volvo 7700, som alle har en bedre indretning end en Solaris. Sædeafstandene i denne demobus var fornuftige, men sæderne for hårde. Dieselmotoren havde et ok støjniveau, lavere end fx en DAF-motor i en Solaris eller en Volvo B12M.

Jeg synes at det lyder og er fedt, når bussen kører på strøm, men det irriterede mig, hver eneste gang, den var ved at komme op i fart, at dieselmotoren satte i gang så hurtigt/tidligt... Man kunne vel godt få den til at starte lidt senere, fx ved 35-40/km/t, ellers virker det lidt la-la... Og så egner I-shift sig altså ikke til bybuskørsel, et Voith-gear eller et ZF-gear havde nok været at foretrække til denne bette bus. Men sjovt at prøve - det føltes næsten som om man kørte i trolleybus... indtil dieselmotoren satte igang.

Du er her: http://petersbusside.dk/billede.php?id=2495
© 1999 - 2024 Peter Berggrén Brandsen - Peters Busside