Bent Thykjær 308, Hobro Busterminal - Rute 68

22. marts 2008

Bent Thykjær 308, Hobro Busterminal - Rute 68

VAFT var et af de gamle trafikselskaber, som blev delt midtover ved kommunalreformen, der trådte i kraft i 2007. Den nordlige del kom til NT, den sydlige del kom til Midttrafik (for at forvirre lidt mere så hoppede enkelte af de gamle kommuner også bare ind i en anden region). Derfor kan man nu se, at de tidligere VAFT-busser, stadig i VAFT-bemaling, har fået de to forskellige trafikselskabslogoer på afhængig af om ruten er blevet en NT- eller Midttrafikrute. <br><br> Bent Thykjær 308, en Volvo B12M-60/Aabenraa fra 2002, er en af dem der er endt som en bus under NT, da rute 68 Hobro - Aalestrup - Gedsted, som bussen bruges på, er gået fra VAFT til NT. Her ses bussen klar til afgang på Hobro Busterminal på netop rute 68.

Du er her: http://petersbusside.dk/billede.php?id=1503
© 1999 - 2024 Peter Berggrén Brandsen - Peters Busside