Århus Sporveje 308, Rutebilstationen - Linie 26

1999

Århus Sporveje 308, Rutebilstationen - Linie 26

I 1993 indkøbte Århus Sporveje 12 af de nye lavgulvsbusser DAB "Citybus", som et forsøg. Busserne, der havde døre 2-2-2 med indstigning midterst, blev hurtigt meget upopulære blandt århusianerne pga. indretningen og lave kapacitet. Som konsekvens blev de benyttet på linierne med færrest passagere.

Århus Sporveje 308 er en DAB-Silkeborg 15-1200C MK I fra 1993. Den ses her som linie 26 på Rutebilstationen. Fra september 1999 blev linie 26 forlænget fra Rutebilstationen til Skejby Sygehus. I baggrunden ses vogn 304 og to andre DAB yderst til begge sider. Både vogn 304 og 308 kom i 2003 til MPK Olsztyn i Polen.

Foto fra vinterferien 1999.

Du er her: http://petersbusside.dk/billede.php?id=2212
© 1999 - 2018 Peter Berggrén Brandsen - Peters Busside